Interview med Laura Ringo

Hvad betyder titlen EFTER KORT TIDS SYGDOM for dig?

For mig er det en reference til dødsannoncer. Der er det en fast vending, at nogen er død ”efter kort tids sygdom”. Det har noget truende over sig. Samtidig er det også det, bogen handler om. Hvor man står som menneske og som par efter kort tids sygdom.

Hvad fik dig til at tænke: “Nu skal der altså skrives en tragikomisk roman om optikerbranchen”?

Jeg har selv arbejdet i optikerbranchen on and off i mange år. Der har jeg oplevet så mange skønne, skøre og irriterende ting, jeg har haft lyst til at skrive om. En kunde der havde fået sæd i øjet, en optiker der blev vanvittig begejstret, fordi han havde haft en linsebruger inde med syfilis i øjet, hvilket er ret sjældent. En dag var der en kunde, der faldt om i butikken, en anden dag blev der stjålet 30.000 i kontanter fra kassen, fordi tre tricktyve havde distraheret mig ved at bede mig om at reparere nogle solbriller. Jeg havde så mange gode historier fra branchen, at jeg tænkte, det var oplagt at bruge dem i en roman. 

Er der en særlig grund til, at du valgte Falster som location i romanen?

Ja, det er der, jeg er vokset op og har boet en stor del af mit liv. Og det var også på Falster, at jeg fik mit første job i optikerbranchen. Dansk litteratur kunne også godt trænge nogle flere bøger, der foregår på Falster, synes jeg.

Hvad tænker du, at historien kan sige om kærlighed under svære vilkår?

Det vrimler med ulykkelige og dysfunktionelle parforhold i fiktionen, men jeg ville så gerne skrive om et lykkeligt parforhold. Jeg tænker, at historien kan sige noget om, hvor meget bedre vi kan klare os i krisesituationer, hvis vi har en god partner. For mig er bogen også en hyldest til den almindelige hverdagskærlighed, der kan se lidt kedelig ud på overfladen, men som virkelig er stærk og vigtig, når man går igennem en livskrise.

Hvad håber du, at læserne tager med sig fra bogen?

Helt konkret håber jeg, at de husker at deltage i de forskellige kræftscreeninger. Lort redder liv, man skal bare sende den med posten. Men jeg håber også, det er en bog, hvor mange føler sig genkendt. At de læser den og tænker ”Den her bog handler ikke kun om Nelly, den handler også om mig.” Den slags oplevelser har jeg tit selv haft med bøger, og det synes jeg er det allerfineste ved litteraturen, at man kan føle sig genkendt og lidt mindre alene.

Hvordan har du arbejdet med balancen mellem tragedie og humor i bogen?

Jo mere humor der er, jo mere tragedie kan en tekst tåle, synes jeg. Så hvis man skriver noget, der er meget trist, kan man bedre holde det ud, hvis det også er meget sjovt. Selv i de allermest forfærdelige situationer er der altid mindst én lille ting, der er sjov, hvis man ser godt nok efter. Det er altid den lille ting, jeg leder efter, når jeg fortæller.

Hvilken del af bogen var sværest for dig at skrive – og hvorfor?

De sværeste dele at skrive var dem, hvor Nelly og Troels taler med de forskellige læger. Det blev meget hurtigt et referat over nogle samtaler, min kæreste og jeg havde haft med forskellige sundhedspersoner, og det blev hurtigt ret kedeligt og opremsende. Der var det godt at spice det lidt op med noget humor.

Hvilken karakter i romanen føler du dig mest knyttet til?

Både Koordinater og Sommerhus har i høj grad stedet som omdrejningspunkt – Koordinater er bygget op om gader i København, og Sommerhus foregår i et lille sommerhusområde med grusvejen, stranden og skoven som scene. De har begge to et konceptuelt element, mens Kunstnerhjem nok lever mere op til den klassiske forventning til en roman. Den strækker sig over en lang årrække og skildrer en hel del steder fra Storkøbenhavn til Sydfrankrig, alt imens Signes liv udfolder sig.

Hvilken karakter i romanen føler du dig mest knyttet til?

Nelly og Troels. De er fiktionaliserede versioner af mig og min kæreste. Nelly hedder Nelly, fordi det var et af de navne, mine forældre havde i spil, dengang de skulle have mig. Men så kom jeg altså til at hedde Laura. Min kæreste har også selv været med til at vælge, at Troels skulle hedde Troels. 

Har du nogensinde selv haft en chef fra helvede – eller er det ren fiktion?

Jeg har haft flere, synes jeg. En der kastede med brillerne, når han blev hidsig, hvilket han selvfølgelig gjorde tit. Og klassisk micromanaging, det er jo forfærdeligt. Men jeg tror heller ikke, at jeg altid er en nem medarbejder. I optikerbranchen har jeg tit været en brokkerøv eller gjort det modsatte af, hvad jeg fik besked på, hvis jeg syntes, at der blev taget nogle uduelige beslutningerne af cheferne.

Men jeg vil også tilføje, at det er i optikerbranchen, jeg har haft nogle af de allerbedste chefer, nogle som virkelig har lært mig meget om optik og om at være menneske. For eksempel Ulla, min allerførste chef i optikerbranchen i Louis Nielsen i Nykøbing Falster. Og Anders fra Vordingborg og Nick fra Odense. Men sidst jeg var i optikerbranchen i 2021 sagde jeg op ret impulsivt, fordi jeg blev utrolig træt af mine chefer.