Interview med Amalie Laulund Trudsø
Hvad inspirerede dig til at skrive Kunstnerhjem, og hvordan opstod idéen om at skildre et kvindeliv over fire årtier?
Den allerførste inspiration til bogen kom med de historier fra et langt kvindeliv, som min mormor har fortalt mig gennem min barn- og ungdom. Særligt de historier, der handler om magtforholdet mellem mænd og kvinder, har været interessante, og visse af episoderne i bogen er direkte inspireret af noget, hun har fortalt – lægen, der lyver om hendes graviditet, for eksempel. Det er historier, som virker helt ubegribelige i dag, men som samtidig kaster lys over den magt, patriarkatet har haft – og som stadig sætter sit præg på vores samfund. Det blev en drivkraft for mig at tænke på, at hvis min mormor, der bare var en helt almindelig kvinde, havde så mange af den slags oplevelser, så måtte det samme gælde for mange andre kvinder fra den tid. Det ville jeg gerne forsøge at skildre fra mit sted i historien – ikke som en ynk, men for at stille det frem i lyset
Signe drømmer om et kunstnerisk liv, men virkeligheden bliver en anden. Hvad ville du gerne undersøge ved at skrive om kunst, ambitioner og realiteter i et kvindeliv?
Jeg synes, at forholdet mellem kunst og moderskab er spændende at udforske. Det er to ting, der kan være svære at forene, og som måske i endnu højere grad har været det før i tiden, hvor kvinden forventedes at passe hjem og børn. Det ville jeg gerne skildre – skismaet mellem egne ambitioner og forventningerne til den mor og hustru, man også skal være. For min hovedkarakter Signes vedkommende er det dybt frustrerende at se sin mand kunne udleve sine ambitioner, mens hun står med et barn på armen og laver mad til han kommer hjem, i stedet for selv at være ude at male eller se på kunst. Men det er samtidig ikke noget, hun sætter spørgsmålstegn ved, det er bare et vilkår. Samtidig er jeg meget interesseret i – og frustreret over – alle de kvindelige erfaringer, der gennem tiden er formidlet gennem kunst og litteratur, men som aldrig er blevet en del af historien, fordi kvinderne er blevet skrevet ud af den. Der foregår et stort og vigtigt arbejde disse år med at genindføre de kvindelige kunstnere og deres blik på verden i vores fælles kulturarv.
Romanen strækker sig fra 1940’erne til 1970’erne – hvorfor netop denne periode
Romanen skildrer tiden fra Signes spæde ungdom og kunstnerdrømme og indtil den dag, hvor børnene er store og på vej væk – og der måske kan blive plads til at udfolde egne ambitioner igen. Samtidig er det en historisk tid med mange samfundsændringer og nye muligheder for kvinderne, som passer godt med den udvikling, Signe gennemgår.
Signe gennemgår både en klasserejse og en personlig frigørelse – hvad har været vigtigst for dig at formidle i hendes udvikling?
Den klasserejse, Signe foretager, er jo ikke er den gængse – dvs. fra lavere sociale lag til højere. I stedet gifter hun sig, som led i sin personlige frigørelse, til en lavere økonomisk stand og et helt andet liv, end hun havde i vente som datter af en velstående dyrlæge. Det gør hun af forelskelse, men også i håbet om at få netop det her kunstnerhjem med boheme-venner og åbne døre og masser af tid til at male, men spørgsmålet er, om hun i virkeligheden havde haft mere tid til det, hvis hun havde giftet sig med en rig mand med råd til barnepige og
husholderske. Alligevel var det ikke drømmen; Signe vil stå på egne ben, også selvom det ikke er uden omkostninger. Det synes jeg, er en vigtig pointe – hun har ingen fortrydelse, selvom hun nok kunne have fået nemmere liv ved at blive i borgerskabet
Hvordan adskiller Kunstnerhjem sig fra dine tidligere værker, Koordinater og Sommerhus?
Både Koordinater og Sommerhus har i høj grad stedet som omdrejningspunkt – Koordinater er bygget op om gader i København, og Sommerhus foregår i et lille sommerhusområde med grusvejen, stranden og skoven som scene. De har begge to et konceptuelt element, mens Kunstnerhjem nok lever mere op til den klassiske forventning til en roman. Den strækker sig over en lang årrække og skildrer en hel del steder fra Storkøbenhavn til Sydfrankrig, alt imens Signes liv udfolder sig.
Hvordan har du researchet til romanen, og har du ladet dig inspirere af virkelige kunstnerhjem eller historiske personer?
Jeg har selvfølgelig researchet på en masse detaljer, der skal gøre den historiske tid troværdig, men egentlig har jeg med vilje ladet det være Signes liv og udvikling, der er drivkraften i historien, og ikke den historiske tid som sådan. Romanen begynder under besættelsen, men ingen steder er der angivet årstal og kun ganske få steder aldre. Det har jeg gjort med vilje, fordi jeg tror, at mange af de dilemmaer og udfordringer, Signe og de andre står med, er universelle og ikke bundet op på historisk tid.
Hvilke tanker håber du, at Kunstnerhjem vil vække hos læserne – er der særlige temaer, du håber, de vil tage med sig?
Jeg håber meget, at folk netop vil se det her universelle. At selvom bogen foregår i anden historisk tid, så er der nogle skildringer af eksempelvis moderskabet, som til stadighed er meget aktuelle – ligesom dilemmaet mellem personlig udfoldelse og forældreskab er det i en tid, hvor der er utroligt mange forventninger til, hvordan man er en god forældre. Og så håber jeg inderligt, at læserne vil nyde bogen, uanset hvad de måtte tage med bagefter.