I interviewet fortæller Jonathan Balsløw Sørensen om arbejdet med Graziano – en kogebog, der både smager af Italien og af familie. Han deler historien om sin far, Rolf Sørensen, om barndommens somre i Toscana og om ønsket om at skabe en bog, hvor maden og fællesskabet hænger uløseligt sammen. For Graziano er ikke bare opskrifter, men en hyldest til simple råvarer, nærvær og den italienske måde at være sammen på omkring bordet.
En samtale om mad, minder og glæden ved at give sin familiearv videre – én ret ad gangen.
HVORFOR ER BOGEN VIGTIG FOR DIG?
Bogen skal være en bog om min historie, restauranten Graziano, Toscana, men især om de mennesker, der har betydet meget for mig og gjort noget særligt for at videreformidle mad og kultur gennem generationer. Forhåbentlig kan det inspirere folk til at forstå, hvad italiensk mad og kultur kan. Det nærvær som
det skaber og som er hele omdrejningspunktet i italiensk kultur.
HVAD KAN LÆSERNE BRUGE BOGEN TIL?
Som udgangspunkt skal bogen bruges til at blive inspireret til at gå i køkkenet. Samtidig vil jeg også gerne fortælle om toscansk kultur med fokus på mad og familie. Hvad gør man i Italien? Og hvad gør man ikke? Hvor skal man spise, hvad skal man spise og hvornår skal man spise afhængigt af sæson?
ER DET MEST EN KOGEBOG ELLER EN
FAMILIEHISTORIE?
Mest en kogebog, men en kogebog med historiefortællinger. Historier om mad, ophav, familie og italiensk kultur.
HVILKEN ROLLE SPILLER DIN FAR, DEN LEGENDARISKE CYKELRYTTER ROLF SØRENSEN, I BOGEN?
Min far var årsagen til at vi boede i Italien, og han var som en anden søn for Graziano og Anna. Min far har lært mig meget om italiensk kultur og måden at være
på. Vores hjem var altid åbent for alle mennesker, uanset deres sociale eller etniske ophav. Vi har altid været tætte og mad har altid været omdrejningspunktet i vores liv. Selvom min far ikke er verdens
bedste i et køkken, har god mad, nærvær og familien altid stået forrest.
HVAD ER DE STØRSTE FORSKELLE OG LIGHEDER PÅ DANSK OG ITALIENSK MADKULTUR?
Mad er vitterligt det største omdrejningspunkt for næsten alle familier i Italien. Et godt eksempel er, når jeg spiser morgenmad i Italien med mine venner, så
går snakken altid på hvad vi skal spise til frokost, når vi spiser frokost, går snakken på, hvad vi skal spise til eftermiddagssnack, og når vi når dertil, snakker vi om hvad vi skal have til aftensmad. Til slut når vi spiser
aftensmad, så bliver der snakket næste dags måltider.
Mad er iItalien en måde at forenes på, når man sidder rundt om bordet og spiser mad, så er alle lige.
HVAD VAR DET SVÆRESTE VED AT SKRIVE BOGEN?
Det sværeste ved at skrive bogen var nok at skulle begrænse sig, når det kommer til opskrifter. Jeg kan huske, jeg havde samme udfordring, da jeg skulle lave det første menukort til restauranten. Heldigvis er der
plads til flere retter i bogen end på menukortet!
