Det er vigtigt at vide, hvad der har været forfatternes hensigt med den bog, som du sidder med i hånden. Om det er en fagbog, en krimi, en roman eller noget helt andet, så venligst læs forordet. Der er folk, der påtaler fejl af enhver art i en bog eller kritiserer den valgte skriftstørrelse, men havde de bare læst forordet, ville mange misforståelser være undgået.
Vi lever i en tid, hvor alt læses hurtigere og hurtigere, og det sker især på de sociale medier. Mange scroller tekster i lyntempo i frokostpausen, så ”please” læs forordet og tænk over, hvilken hensigt forfatteren har med sin bog eller sit skrift. På internettet falder der ofte hårde domme over de skriftlige udgivelser eller indlæg i debatten, der ikke lige følger strømmen. Det kan vi ikke være bekendt!
Nu er der udgivet over 5.000 bogsider siden, jeg i 2017 udgav min første bog, ”Vendsyssel under besættelsen”, som bare skulle have været en lille bog på 30 sider til internt familiebrug. Den bog endte med at blive på 710 sider, og det hele var så spændende, at bogen kunne være endt på 2.000 sider. – Hvorfor ville jeg skrive om besættelsen?
Under den tyske besættelse af Danmark var min morfar gruppeleder for en våbenmodtagegruppe ca. 10 km. sydøst for Hjørring. Hans 2 sønner var med i gruppen, og hjemme i den lille by Harken sad min mormor og ventede med kaffen, mens mændene løb rundt på en mørk mark. Ventetiden gik med at pakke illegale blade, som skulle fordeles i Midtvendsyssel. Mens jeg skrev bogen om Vendsyssel, gik det op for mig, hvor spændende det var at undersøge og finde frem til våbenmodtagepladserne. Og lige så interessant var det at finde personerne bag grupperne, der betjente pladserne, og de lokale ledere i de forskellige landsdele.
Min første tanke var, at det måske var for stor en mundfuld at skrive om alle pladser i hele Danmark, og da jeg er en beskeden jyde, valgte jeg først at skrive om pladserne i Nordjylland, hvor projektet havde sit udspring, og efterfølgende om pladserne i det midt-, øst- og vestjyske.
I 2024 tænkte jeg, at det var på tide at skriver om de sidste våbenmodtagepladser på Sjælland, Lolland, Falster og Fyn. Når jeg er færdig med bind 9, der skal handle om Fyn under besættelsen, så er ringen sluttet, og ALLE våbenmodtagepladser i hele Danmark er beskrevet, og i den forbindelse skylder jeg nu afdøde Søren Flensted en stor og hjertelig tak. Han vidste alt om våbenmodtagning og fly over Danmark under besættelsen. Hovedformålet med bind 8 og bind 9 er at få samling på alle de aktive nedkastningspladser (våbenmodtagepladser) i hele Danmark og alle våbennedkastninger. I bind 8 er der desuden kommet ekstra beretninger med, da jeg som forfatter har haft dem liggende på lager siden 2012 og har følt, at disse fremragende beretninger skulle bogens læsere også have mulighed for at stifte bekendtskab med. Beretningerne er fra ”Dansk-Norsk Håndskriftssamling” på Rigsarkivet. De er indsamlet af Jørgen Hæstrup i slutningen af 1940’erne og i 1950’erne. Nogle kender måske beretningerne i forvejen, men jeg ved, at mange ikke kender til deres eksistens. Beretningerne har egentlig ikke direkte forbindelse til våbennedkastninger, men sådan er der så meget, der ikke har forbindelser.
Søren Flensted har været indover og tjekket alt på sit fagområde i mine bøger frem til april 2025. Takket være hans store viden om luftkrigen over Danmark/Europa har vi i dag alle oplysninger om dropping i Danmark. Desværre mistede vi Søren Flensted i juni 2025.
Bind 8 er en udpræget tekstbog. Der er ikke så mange billeder, som der er i de tidligere bøger. Dels har jeg haft det luksusproblem, at jeg havde for meget tekst materiale til bind 8, og dels har det været svært at finde billeder til disse personberetninger. Det er mange år siden, beretningerne er skrevet, og alle, der skrev dem, er døde eller over 100 år gamle i dag. Her i bogen findes på ingen måder alle beretninger om Sjælland, Lolland og Falster, for det vil være umuligt at finde dem alle. Der blev jo under besættelsen taget billeder, men ikke særligt mange billeder, og det var farligt at fotografere dengang. På Frihedsmuseets Modstandsdatabase kan du søge på ca. 70.000 billeder fra perioden 1940 til 1945.
Alle, der udgiver noget på skrift eller holder foredrag, ved også, at der altid er ”en klog dansker”, der blander sig med bedre viden, sådan er det. Alle bøger og alle foredrag har små fejl, og det har mine bøger også. Som jeg plejer at skrive, er jeg ikke faghistoriker, og af den årsag kan min metode eller mangel på samme kritiseres.
Mange, rigtig mange faghistorikere har skrevet til mig: ”Sådan ville ”jeg” som faghistoriker ikke have bygget bøgerne op.” Og det er så sandt, som det kan være, men derfor skriver jeg også, at jeg ikke er faguddannet historiker eller professor i faglitteratur. Mine bøger er sat sammen på den måde, som jeg synes, en bog skal være, hvis jeg er læseren. Jeg bruger også en tekststørrelse, der er nem at læse for svage ”ældre” øjne, og vigtigst af alt, jeg står inde for grundigheden i de indsamlede nye tekster, gamle beretninger og billeder fra besættelsestiden. Jeg undersøger nøje, om indholdet i de indsamlede materialer, beretninger og historier holder vand, eller der er blevet krydret lidt ekstra på historien over søndagskaffen, mens de gamle fortæller om krigen. Alder og hukommelse er ofte årsagen til små fejl med datoer og navne. Mange timer er brugt ved min telefon og på mail sammen med de hjælpsomme mennesker, jeg har ”forstyrret”, ofte efterkommere af frihedskæmperne. De skal have tak alle sammen!
Bøgerne er forsøgt skrevet således, at alle kan læse med, unge som ældre, uden indgående kendskab til lokalhistorie fra besættelsestiden. Hver bog har også fået hjælp fra specialister på hver sit fagområde vedrørende besættelsestiden i Danmark.
Selvom hvert enkelte bind i serien er på over 700 sider, er det svært at få alle hændelser og historier med. Jeg holder meget af det, som afdøde historiker og museumsdirektør i ”Den Gamle By” i Aarhus, Erik Kjersgaard, sagde i TV og på tryk: ”Det er forfatteren, der udvælger, hvad der skal med i bogen; der er ikke plads til det hele!”
Bøgerne er blevet fremstillet med frivillig og gratis hjælp fra folk, der har bidraget med en håndsrækning til hvert bind i form af korrekturlæsning og indsamling af arkivalier. Der har ikke været økonomiske midler til professionel korrekturlæsning og grafisk assistance, da det ville have forøget bogens salgspris væsentligt. – En kæmper stor tak til hjælperne landet over!
Der har været fremstilling af hjemmesider i forbindelse med alle udgivelser, samt formidling af omtale og reklame for serien ude i samfundet. Jeg vil takke alle dem, der har hjulpet med disse aktiviteter. Også en meget stor tak for pressens store villighed til at skrive om projektet og dermed formidle kontakten mellem forfatteren og folkene i lokalsamfundene.
En stor tak til statens arkiver og lokale arkiver i alle kroge af landet, som har været enormt hjælpsomme. Tak for det!
Boghandlerne, internetforretningerne, museerne og lokale forretninger takkes for indsatsen med salget. Det er nemlig svært for et mikroforlag at nå ud til køberne, og betalt reklame er umulig med et meget lavt budget.
Bøgerne fremstilles med delvis økonomisk hjælp fra firmaer, fonde og private. Ingen bliver lønnet, ej heller forfatteren eller forlæggeren. ”Forlaget Vrejlev” tjener ikke en krone på udgivelserne. Et evt. overskud, når projektet afsluttes, doneres til ”Frihedsmuseets Venners Fond” et år efter, at sidste bind er udgivet.
Måtte bøgerne blive læst som det, de er: Et minde om år i Danmarks historie, hvor et folk gik i kamp mod en overmægtig fjende for at genvinde friheden og sit lands ære. En kamp sammen med vore store allierede, som til sidst resulterede i sejr og frihed til det danske folk.
