Hvordan har det været at skrive det sidste bind i serien? Var det svært at give slip på Snehild og hendes verden – eller føltes det som det rette tidspunkt?

Det har været intenst, jeg havde så mange bolde i luften, så mange temaer der skulle forløses. Til gengæld var det en dyb tilfredsstillelse at give slip til sidst, for alt lykkedes. Vølvens vej slutter fuldstændig som den skal, både i den konkrete handling og dens dybereliggende tematik.

Flammesværdet udspiller sig, mens Ragnarok nærmer sig. Hvilken rolle spiller dommedagsstemningen i bogen – og i Snehilds personlige rejse?

Man skal huske, at ragnarok i de gamle nordiske myter ikke er kun en undergangsfortælling, men også handler om fornyelse. Så nok er verden i opbrud og forandring,  men måske - med handlekraft, indsigt og fornuft - kan en ny og bedre verden opstå af asken. Med det store persongalleri i Vølvens vej kommer mange følelser og holdninger omkring den tilspidsende krise til udtryk: Håb, håbløshed, resignation, vrede, hævn, optimisme.

Der er stor dramatik i serien, men også dybe temaer om skæbne, fri vilje og tro. Er det vigtigt for dig, at læseren både bliver underholdt og får noget at tænke over?

Det er måske næsten det vigtigste for mig, når jeg skriver - at der er bundtræk i fortællingen. Det er min drivkraft for at skrive om mytologi; hvad vil mytologien vise sig at rumme i dag, hvilke tematikker lurer under overfladen? Nogle af de vigtigste i Vølvens vej er fornuft og videnskab over for religion og overtro, fri vilje over for determinisme og skæbne. Og en hel masse om magtetik og handlekraft.

Serien bevæger sig gennem livstræet Yggdrasils ni verdener. Hvordan har du arbejdet med mytologien i forhold til din egen fortælling? Har du haft en særlig frihed eller forpligtelse i forhold til kilderne?

Den nordiske mytologi er fragmenteret og uden psykologi og sansebeskrivelser, så jeg har sagtens kunnet være loyal over for det kendte mytologiske stof og samtidig have et enormt spillerum til egen fantasi og fortælling. Jeg besluttede tidligt , at jeg i løbet af de fem romaner ville besøge og udfolde alle livstræets ni verdner, og samtidig i hver roman vælge en eller to centrale myter at spejle min egen fiktive historie i.

Vølven Snehild står midt i voldsomme konflikter – både omkring sig og i sig. Hvad er det vigtigste, du gerne vil vise gennem hende som karakter?

At tage sit talents autoritet på sig. At være handlekraftig. At forholde sig etisk til magt.

Hvis en læser endnu ikke er begyndt på serien – hvad vil du ønske, de vidste på forhånd? Og hvordan vil du beskrive Vølvens vej med tre ord?

Man skal ikke vide noget på forhånd, bare med et åbent sind kaste sig ud i universet. Mit håb er, at den nordiske mytologi langsomt udfolder sig, så alle kan følge med uanset forudsætninger.
Tre ord: Magisk, mytologisk, dramatisk.

Hvordan fejrer du julen, og er der traditioner, du særligt holder fast i?
Jeg elsker julelys og juletræer og kugler og kunstigt sne og alt hvad der ellers pryder december. De sidste mange år er vi rejst ud i julen, og altid til en europæisk by fyldt med julestemning og gerne gode julemarkeder, Hamburg, Dresden, Prag, Bruxelles, Bremen ... Hvor det bliver i år, har vi endnu ikke besluttet.

Der er mange stærke kvindeskikkelser i bøgerne – både som helte og modstandere. Hvilken af dem har været mest overraskende at skrive?

Berghild trådte ind i fortællingen som en overraskelse. Jeg kendte hende ikke, før hun pludselig stod dér som vred teenager med en spændt bue rettet mod kongens rådgiver. Siden voksede hun i fortællingen, og hun er endt med næsten at blive en lige så vigtig hovedperson som Snehild. Jeg vil røbe så meget om sidste bind, Flammesværdet, at hvor Snehild til ragnarok repræsenterer den filosofiske fornyelse, kommer Berghild til at være drivkraft i de samfundsstrukturelle omvæltninger.

Når du ser tilbage på hele serien – hvad har overrasket dig mest undervejs som forfatter? Noget, der ændrede sig fra den oprindelige idé?

Jeg skriver uden plot, så den oprindelige ide var alene at besøge livstræets ni verdner og skrive hen imod en ragnarok-slutning, uden at jeg på nogen måde havde en plan om, hvad der skulle ske. Derfor kan man på en måde sig, at alt har overrasket mig undervejs. Jeg følger blot i hælene på mine personer, oplever hvad de oplever, og heftige og for mig vildt overraskende scener groede af sig selv ud af fortællingen undervejs.

Hvad er din oplevelse af at gå ind i en fysisk boghandel?

Det er som at træde ind i en eventyrhule at komme ind i en boghandel. Alle de skatte af fortællinger der gemmer sig bag forsiderne. Jeg får altid lyst til at røre ved alle bøgerne.