Ellen Hillingsø om Nu vi alligevel er her…, det gode liv, modet der følger med alderen – og ingefærkager med en gammel veninde.
Titlen spørger: Hvad vil vi med tilværelsen? Hvad er dit eget svar lige nu?
Jeg oplever, at det kræver, at vi som mennesker åbner os over for vores medmennesker, gør os umage, prøver at se bagom fordomme og begrænsninger og prøver at løfte os selv og hinanden. Det undersøger jeg i bogen, hvor jeg taler med en række fantastiske mennesker, som gør netop det i deres liv. Det er meget inspirerende.
Du skriver om at blive ved med at flytte sig, selv når livet egentlig er faldet på plads. Hvornår har du senest gjort noget, der rykkede dig ud af det velkendte?
Som skuespiller arbejder jeg i en meget prekær branche, hvor man næsten hele tiden er ude af sin comfortzone – med nye jobs, nye kollegaer, nye lokationer – så jeg føler, at jeg ofte rykker mig ud af det velkendte. Også at lave denne bog. Uha, det har været meget angstprovokerende. HELDIGVIS har jeg haft Annelise Eskesen som wingwoman, ellers var jeg besvimet af rædsel, ha ha.
Er der noget, der har overrasket dig efter samtalerne om ”det gode liv” i bogen? Og hvad betyder ”det gode liv” for dig?
Jeg må sige at samtale med alle de medvirkende har givet mig en tro på, at vi alle kan lære at tage ansvar og være noget for hinanden. Vi skal bare forstå, at vi med dem, vi er, kan gøre en forskel, om det så er en lillebitte en – f.eks. være venlig over for et medmenneske i bussen. Bare det at have dette som ambition bringer straks mening. Der er så meget mørke i verden, vi skal ville lyset, ville det og vove det. Det gode liv for mig er stærke relationer, meningsfulde samtaler og et arbejdsliv, som jeg synes giver mening. Disse tre ting gør jeg virkelig meget for at opnå.
Bare det at have dette som ambition bringer straks mening. Der er så meget mørke i verden, vi skal ville lyset, ville det og vove det. Det gode liv for mig er stærke relationer, meningsfulde samtaler og et arbejdsliv, som jeg synes giver mening. Disse tre ting gør jeg virkelig meget for at opnå.
Er der noget, du er blevet modigere til med alderen – og noget, du er blevet mindre modig til?
Jeg er blevet modigere og bedre til at stå ved mig selv både som menneske privat og i mit arbejde. Jeg var ret dumdristig som ung. Jeg gjorde alle mulige vilde ting, skøre ting. På den måde er jeg ikke modig i dag, slet ikke, men i mit arbejde kræver det, at jeg er modig – ikke dumdristig, men modig. Mod i mit arbejde er at gå hele vejen følelsesmæssigt, karaktermæssigt, stemmemæssigt – ja, simpelthen at satse sig selv fuldt og helt ind i arbejdet.
Børnene flytter hjemmefra, og en ny fase af livet begynder. Hvad har overrasket dig mest ved den frihed eller det tomrum, der opstår, når man ikke længere er nødvendig på helt samme måde?
Der bliver meget tomt, når børnene flytter. Det mærkede min mand og jeg lang tid inden de rent faktisk gjorde det. Den er kort den barndom. Det skal man huske som forældre. Min mand og jeg har været gode til at tale om dette, og nu nyder vi vores liv. Laver flere ting sammen os to, og så kommer vores dejlige voksne børn heldigvis ofte forbi. MEN man skal tale med hinanden om dette skifte, for det er konfronterende, der bliver stille, og så skal man jo vove at være stille sammen. Man kan godt, hvis man tør og vil.
MEN man skal tale med hinanden om dette skifte, for det er konfronterende, der bliver stille, og så skal man jo vove at være stille sammen. Man kan godt, hvis man tør og vil.
Du skriver om at prøve og fejle og prøve igen. Er der en fiasko eller fejltagelse i dit eget liv, som du i dag er glad for, at du begik?
Det er svært at svare på, men jeg må indrømme, at jeg altid rejser mig og fortsætter, når noget har været svært eller ikke er gået, som jeg måske syntes, det skulle. Jeg har en stædighed, og jeg er meget arbejdsom på alle livets felter. Jeg har aldrig taget noget for givet. Det er jeg glad for, at jeg aldrig har gjort eller gør.
I bogen skriver du om livsappetit. Hvad giver dig selv mest appetit på livet lige nu?
Det er der meget, der gør. Jeg er altid optaget af mit arbejde. Jeg synes, det er så sjovt og spændende og giver mig så mange muligheder. F.eks. at skabe denne bog, som jeg virkelig håber vil inspirere mange. Jeg har altid været meget videbegærlig, så jeg og en veninde går på Folkeuniversitetet. Her i efteråret gælder det Kierkegaard. Jeg sidder i bestyrelsen for H. C. Andersen Litteraturprisen, og i år modtager Zadie Smith prisen. Derfor er jeg meget optaget af hende og hendes forfatterskab lige nu. Det kan varmt anbefales. Og så elsker jeg at spille tennis. Jeg spiller med en masse sjove og dejlige mennesker. Vi drøner rundt, får sved på panden og har det sjovt.
(Interviewet fortsættes længere nede)
“
Der er så meget mørke i verden, vi skal ville lyset, ville det og vove det.
”
Citat: Ellen Hillingsø
Er der noget, du troede var vigtigt som 30-årig, som du i dag kan se var fuldstændig ligegyldigt? Og omvendt: Er der noget, du tog for givet som yngre, som er blevet vigtigere for dig med årene?
Jeg tror, at alle mennesker har noget, der var MEGET vigtigt, da de var unge og som med alderen blegner. Jeg har en samtale med Emma Holten i bogen, og hun peger på omsorg som noget vi negligerer som yngre og som bliver meget vigtigere med alderen. Dels den omsorg, vi alle har behov for, og den vi giver. Jeg tænkte aldrig på omsorg som yngre. Det gør jeg nu med gamle forældre og unge voksne børn, venner, familie. Den omsorg man giver som menneske, som giver så meget mening, og den omsorg man selv har brug for. Det er virkelig blevet tydeligt for mig både gennem min samtale med Emma Holten, ved at læse hendes bog Underskud og simpelthen bare ved at mærke at det er noget, jeg ikke har noget imod at give og faktisk også gerne vil modtage.
Hvornår føler du dig mest nyttig for andre – og hvornår har du selv allermest brug for dem?
Jeg føler mig nyttig, når jeg hjælper mine gamle forældre med praktiske ting. Det er meget håndgribeligt og en enkel måde at hjælpe dem på. Jeg vil gerne være en god ven, jeg gør mig umage og lytter til mine venner og familie, når der er noget, der går dem på. Tager mig tid. Det sætter jeg nemlig meget stor pris på, når der er nogen, der gør for mig – og det er jeg heldigvis så heldig, at der er nogen, der gør. Det er jeg meget taknemmelig over.
Det er meget håndgribeligt og en enkel måde at hjælpe dem på. Jeg vil gerne være en god ven, jeg gør mig umage og lytter til mine venner og familie, når der er noget, der går dem på. Tager mig tid. Det sætter jeg nemlig meget stor pris på, når der er nogen, der gør for mig – og det er jeg heldigvis så heldig, at der er nogen, der gør. Det er jeg meget taknemmelig over.
Du taler om at stille sig til rådighed for fællesskabet. Er vi blevet for optagede af vores eget liv og vores egen lykke?
Ja, man må da super gerne være glad over egen lykke og dejlige liv. Man bliver bare endnu gladere og livet giver bare endnu mere mening, når man løfter hinanden. Det er der evidens for.
Er der noget, du stadig gerne vil nå, lære eller kaste dig ud i, som folk omkring dig ville blive overraskede over?
Jeg ved ikke om mine omgivelser ville undre sig, hvis jeg fortalte dem, at nu ville jeg virkelig arbejde med mit franske, som jeg drømmer om, da jeg har boet i Paris og har fransk familie. De vil nok bare spørge mig, hvornår jeg skulle få tid til det.
Julen handler meget om traditioner og om at gøre, som vi plejer. Er der en juletradition, du elsker – og én, du med glæde ville gøre op med?
Jeg elsker julen. Jeg synes, det er så hyggeligt. Men jeg ville ønske, jeg kunne være i bedre tid med mine julegaver.
Mange leder efter julegaven til én, der har alt. Hvilken bog ville du anbefale?
Jeg vil anbefale Eileen Chang Kærlighed i en faldende by fra forlaget Korridor. Det er en vidunderlig, sanselig bog. Og så er den meget smuk. Alle Korridors bøger er smukke, og man kan finde mange anderledes og vilde titler hos dette forlag. Det er ret smart, for så giver man både noget modtageren ikke umiddelbart kender, som er anderledes og smukt. Det er jo perfekt.
Har du en særlig juletradition, hvor det simpelthen ikke ville blive rigtig jul uden?
Der er mange. Men en af dem er, at jeg i begyndelsen af december mødes med min gode gamle veninde Lillian og bager ingefærkager. Det har vi gjort i 20 år, og det kickstarter julen for os begge. ▪