Er du til historiske romaner med et strejf af virkelige begivenheder, er denne bog værd at se nærmere på. Med afsæt i Ernest Hemingways ungdomskærlighed fortælles den gribende historie om Agnes von Kurowsky – kvinden bag den ikoniske Catherine Barkley i "Farvel til våbnene". En fortælling om kærlighed, krig, tab og om at leve med skyggen af en litterær legende.
Vi har sådan glædet os til den nye børnebog af Ole Lund Kirkegård, som blev færdiggjort af hans datter Nanna. En bog med store forventninger og potentiale til at blive en klassiker på børneværelset, til dåbsgave eller blot gaven til barnebarnet.
Er du til politiske thrillere med nerve og aktualitet, er Requiem for Rusland oplagt sommerlæsning. Leif Davidsen kombinerer storpolitisk spænding med menneskelige dilemmaer i en fortælling om loyalitet, flugt og kampen for at finde sin plads mellem to verdener.
Drømmer du om sommerlæsning med kærlighed, humor og stærke relationer, er Sådan nogen som os et oplagt valg. En varm feel good-roman fyldt med romantik blandet med det glamourøse Formel 1 racerløb. Helt perfekt til langsomme feriedage, hvor hjernen skal have en rolig pause.
Sommerferien giver ofte lidt mere tid til refleksion og nærvær med familien. Brugermanual til dit barn er en lettilgængelig og tankevækkende bog, der hjælper dig med at forstå dit barns reaktioner og behov på en ny måde. En bog fyldt med konkrete indsigter, som kan gøre hverdagen lidt lettere – både for børn og voksne.