Sebastian, med det borgerlige navn Knud Grabow Christensen, har et hav af legendariske indspilninger bag sig – og et stort publikum på tværs af generationer. Siden gennembruddet i 1972 med blandt andet ’Når lyset bryder frem’, har han udgivet over 50 albums og skrevet elskede musicals som ’Skatteøen’ og ’Ronja Røverdatter’. I den aktuelle bog, ’SEBASTIAN – i aften vil jeg lede efter sange’, fortæller han hele historien om sin lange karriere til en af Danmarks mest toneangivende musikjournalister Erik Jensen.
Din musik har været med os i generationer – hvad fik dig til at dele din egen historie netop nu?
Jeg har egentlig altid delt ud af mig selv i mine sange. Mange af mine tekster handler om min vej gennem livet, og sangene er i sig selv små fortællinger om, hvem jeg er.
Det var Erik Jensen og forlaget People’s, der tog initiativet til denne bog. Den går i dybden med sangene og deres tilblivelse, og gennem dem får man også et blik ind i mit liv. Det har været en både rørende og hyggelig proces. Jeg har genbesøgt sange og begivenheder i mit liv, jeg ikke har tænkt på i årevis. Man kan vel sige, at bogen er en invitation – fra Erik og fra mig – til at dykke lidt dybere ned i musikken og i det liv, der ligger bag.
Er der bøger, der har gjort særligt indtryk på dig – enten som menneske eller kunstner?
Ja, jeg vender altid tilbage til det, der prægede mig som ung – de store klassikere. Fra jeg var omkring ti til femogtyve, læste jeg meget – Dostojevskij, Tolstoj, Hugo, H.C. Andersen. Jeg læste Hugos ’Les Misérables’, da jeg var 14, og blev dybt berørt.
Jeg genlæste ’Klokkeren fra Notre Dame’ omkring år 2000 og lavede den siden som musical. De historier har gjort stort indtryk. Det er fortællinger om de udstødte, de ensomme, de fordømte.
Samfundet har et ansvar over for dem, der har det svært. Og den sociale indfaldsvinkel er også tydelig i mine egne tekster, både i de få protestsange, jeg har skrevet, men også i de romantiske, lyriske sange om kærlighed på tværs af tid og rum.
Hvad var det sværeste – eller mest overraskende – ved at se tilbage og sætte ord på det hele?
Det sværeste har egentlig været at skulle tale om sangene. Mange af dem har jeg ikke hørt i mange år, og så dukker spørgsmålet op: Hvad mente jeg egentlig med den sang? Det har været overraskende – og lærerigt. Der ligger en vis hemmelighed i hver af mine sange. Noget, som kun jeg kender hele betydningen af.
Når man ser tilbage, dukker der minder op – om familie, musikere, samarbejder. Nogle triste, andre fantastiske. Det har været som at vandre igennem sit eget liv – og det er også det, bogen afspejler. For ud over sangene fortæller den også om mine roller som instruktør og manuskriptforfatter og alt det, som har formet både mit virke og min tilværelse.
Her op mod jul – hvad betyder december og juletiden for dig?
Julen er først og fremmest hygge. Jeg gør ikke noget særligt stort ud af det, men jeg nyder god mad, samvær med familien og at give nogle gaver. Men det behøver ikke at være det helt store juleflip.
Hvad betyder det for dig at gå ind i en fysisk boghandel? Er det et sted, du selv søger hen?
Det gør jeg. Jeg elsker at gå i boghandlere – selvom jeg ikke får læst nær så meget, som jeg gerne ville. Hverdagen er jo fyldt med musik, indkøb, gåture med hunden – alt det almindelige. Men der er mange bøger, jeg gerne vil læse, og jeg har bunker derhjemme, som venter. Jeg ser fx frem til ’I rovdyrenes tid’ af Giuliano da Empoli, som jeg for nylig har købt i min lokale boghandel i Helsinge. Den besøger jeg ofte. Bare det at gå og kigge på hylderne, hilse på dem, jeg kender, og få en lille snak – det er hyggeligt. Det er vigtigt at støtte op om boghandlerne, og det er glædeligt, at papirbøgerne – ifølge en ny undersøgelse – ser ud til at få en renæssance.
