Er vilkårene for kvinder i Japan blevet anderledes, siden dengang du skrev romanen?

Jeg skrev bogen for 10 år siden. Siden da er forholdene for kvinder på arbejdspladsen – og deres plads i samfundet i det hele taget – næsten ikke blevet forbedret. Feminisme og ligestilling har meget trange kår hos os. Danske læsere vil nok blive overraskede, men romanen er faktisk meget tæt på virkeligheden i Japan.

Hvad har overrasket dig ved modtagelsen af SMØR i Danmark?

Min roman er blevet så godt modtaget i Danmark, og det gør mig fantastisk glad og også overrasket. I Japan blev romanen i første omgang ikke modtaget så positivt på grund af dens feministiske syn på mænd og kvinder. Så når jeg oplever, hvor positivt danske læsere ser på feminisme, og hvor godt de kan lide min roman, bliver jeg meget lykkelig. Først da romanen blev stor i England og nu også i andre lande, blev den anerkendt i Japan.

I hele verden har man haft forskellige feministiske bevægelser fx #metoo. Hvordan oplever du feminismens udvikling og vilkår i Japan i dag?

Femismen står desværre ikke særlig stærkt i Japan. Det skyldes efter min mening, at feminismen meget hurtigt, og før den slog igennem, kom til at hænge sammen med nogle kapitalistiske forhold.

Uligheden i Japan er stor, og det er et alvorligt problem. Kun et mindretal af kvinder har en uddannelse og bor i de velhavende byer. Her er feminismen og kampen for ligestilling blevet noget, der er deres egen kamp til deres egen fordel – i stedet for at den når ud, hvor der er brug for den for alvor blandt kvinder, som er dårligt stillet økonomisk. Medierne bærer efter min mening et stort ansvar for, at feminismen ikke er blevet en fælles kamp i Japan, fordi de fremstiller den meget negativt.

På tværs af karaktererne i SMØR fylder de kropslige idealer meget for kvinderne. Hvordan ser du det kvindelige kropsideal i Japan?

Kropsidealet for kvinder er meget restriktivt i Japan. Det er internaliseret i den forstand, at kvinderne selv går meget op i vægt. Der findes nogle helt bestemte normer for, hvor meget man må veje, som næsten alle forsøger at leve op til. Alle skal være meget tynde.

Samtidig skal kvinder være gode til at lave mad, og det forventes, at de forkæler deres mænd med god mad – som de altså ikke selv kan nyde fuldt ud.

Kvinder vurderes både på deres vægt og på deres evne til at lave og servere appetitligt mad, og det er blandt andet dén modsætning, jeg gerne vil skildre i SMØR: Det umulige i at leve op til alle idealer, som bliver til indre konflikter, der ikke er sunde og gode at leve med. Det kan vi se både hos Kajii og Rika i romanen.

Hvad tænker du om udviklingen med skønhedsteknologier og slankemedicin – bliver kroppe, specielt kvindekroppe, mere ens og mere begrænsede af teknologierne?

Ja, helt sikkert. I Japan er der reklamer for plastikkirurgi og slankemedicin overalt i det offentlige rum, og de er i overvældende grad henvendt til kvinder. Jeg har lagt mærke til, at der her i Danmark næsten ikke findes den slags reklamer og kampagner. Det kan jeg virkelig godt lide ved jeres land!

Hvad læser du for tiden?

Jeg er ved at læse Taiwan Travelogue af Yang Shuang-zi. De taler, som forfatteren og oversætteren holdt, da bogen vandt Den Internationale Booker-pris, var så fantastiske, at jeg måtte læse romanen. Den handler om kolonisering og diskrimination, og om masser af mad, så jeg tænkte, at jeg kunne blive både klogere og underholdt af at læse den.